Velfungerende ledelsesteam - rapport om 5 kendetegn i kommuner og regioner!
Som leder løser du bedst dine opgaver når du er en del af et ledelsesteam. Det svære er hvordan spiller et hold bestående af superledere bedste sammen - overhoved?
Væksthus for Ledelse peger - i den første større undersøgelse af ledelsesteam i kommuner og regioner - på 5 kendetegn for et velfungerende og succesfuld ledelsesteam .
Undersøgelsen og rapporten om ledelsesteam - som er fra maj 2010 - afdækker, at et godt ledelsesteam kræver afklarede roller og ansvar, og stærk stærk vilje til at de kan lykkes for at kunne udrette noget særligt sammen.
Et succesfuldt lederteam har en engageret chef, og de enkelte mellemledere i teamet ser ikke hinanden som konkurrenter men støtter og supplerer hinanden.
Et dårligt ledelsesteam er kendetegnet ved, at man kun engagerer sig i andres områder, hvis de har et sammenfald med deres eget fagområde. Lederne viser tvivl og usikkerhed overfor hinanden og bruger så lidt tid som mulig sammen.
LEDELSE ER (OGSÅ) EN HOLDSPORT
I rapporten kan du læse om de fem kendetegn for et velfungerende ledelsesteam for kommuner og regioner:
- Ubetinget tillid
- Vi forudsætter, at vi altid kan stole på hinanden
- Produktiv forskellighed
- Vi udnytter vores indbyrdes forskelle konstruktivt
- Opløftende samspil
- Vi gør hinanden bedre gennem et generøst engagement
- Markant lederskab
- Chefen engagerer sig tydeligt i teamets fremdrift
- Styrende ambition
- Vi bæres af en stærk vilje til at udrette noget særligt sammen
Se videoen med de fem kendetegn ved et godt ledelsesteam fortolket af et jazzorkester og et performanceteater.
Enhver dansker skal arbejder 1 time mere om ugen – men er det et vi har brug for?
I den offentlige debat høres i øjeblikket: ”Enhver dansker skal arbejder 1 time mere om ugen. Derved forøges produktiviteten, og det er det, vi har brug for i Danmark”.
Men problemet er at produktiviteten ikke forøges hvis vi arbejder 1 time eller 10 timer mere om ugen! Produktionen stiger, men det vi har brug for er produktivitet - at vi producerer den samme mængde mere effektivt!
I handelsskolen lærte jeg: ”En periodes produktionsresultat sat i forhold til produktionsfaktorindsatsen i perioden, kan måles for en virksomhed eller for et samfund som helhed. Hvis produktiviteten skal forbedres gøres det ved, at man med samme indsats opnår en større produktion, eller ved at man producere den samme produktion med færre ressourcer end tidligere!
Produktiviteten er altså forholdet mellem indsats og resultat; produktion har alene noget at gøre med resultatet.
Danmarks konkurrenceevne skal forbedres
For Danmarks handlere det om forholdet mellem indsats og resultat - Danmarks produktivitet, og det er Danmarks produktivitet som er stagnerende eller faldende. Vi skal altså få meget mere, ud af vore ressourcer og vores indsats, således at den måde som vi skaber resultaterne ændres! Vores konkurrenceevne skal forbedres.
Det har således intet at gøre med, hvor længe vi arbejder, men måden hvordan vi arbejder på og producerer.
Vi kan bare ikke antage, at mere arbejdstid fører til bedre resultater. Det er forventeligt og sandsynligt at mere arbejdstid føre til bedre resultater, men det er absolut ikke nogen selvfølge, og det er slet ikke sikkert, at der er en proportional sammenhæng mellem tid og resultat.
Det handler om ledelse - forandringsledelse!
Så hvordan øges produktiviteten? Skal vi nu ikke til at løbe stærkere?
Nej, det handler om ledelse – forandringsledelse - hvor hele organisationen vurderes og revurderes.
Forandringsledelse handler om mere og andet end den gammeldags produktionstænkning
Forandringsledelse handler om mere og andet end den gammeldags produktionstænkning med råmaterialer, maskiner og fysiske produkter.
Det handler i høj grad også om produktivitetsfaktor indenfor: ledelse, selvledelse, ledelseskompetence, kompetenceudvikling, fleksibilitet, arbejdsmiljø, kreativitet, innovation, organisation, struktur, processer, alliancer, kultur, bestyrelsen og direktionen…
Hvad er strategi?
Elmer Steensen fra Handelshøjskolen i Aarhus Universitet taler i sin videoforelæsning om virksomhedsstrategi, men taler vi reelt om det samme?
I Steensens videoforedrag belyses et emne, som de fleste af os tror, vi har styr på, men som i virkeligheden optræder i mange forklædninger. Forklædninger som kan være fremadrettede, men også i andre situationer kan skygge for hvad der i virkeligheden sker.
Steensen præsentere en ny model med fem forskellige strategityper:
- den fælles strategi,
- den skjulte strategi,
- den falske strategi,
- læringsstrategien og
- den realiserede strategi.
Se Elmer Steensen i denne video om “Hvad er strategi i en virksomhed!” og lær hvilke årsager der er til, at strategien kan optræde i disse fem forskellige udgaver? Har skjult og falsk strategi en berettigelse?
Foredraget varer 57 minutter.
Tilskuerne svigtede Det Kongelige Teaters opera i sidste sæson
Image via Wikipedia
I P1 Kulturnyt den tirsdag 05-01-10 kl. 18.50 var der et indslag om at tilskuerne har svigtet Det Kongelige Teaters Opera i sidste sæson.
I følge Danmarks Statistik mistede Operaen i sidste session 50.000 tilskuere skriver børsen den 05-12-10. Det betyder at besøgstallet er tilbage på det niveau, det lå på, inden det nye operahus på Holmen blev åbnet i 2005.
I P1 udsendelsen var der et interview med Erik Jacobsen, der er teaterchef på Det Kongelige Teater, som forklare at årsagen bl.a. er finanskrisen og at de naturligvis er bekymrede over situationen. Erik Jacobsen mener ikke at interessen for opera er faldende men at det er finanskrisen som er årsagen til faldet i tilskuere, og skitsere forskellige tiltag bl.a. mindre opera udbud og antallet af opera forestillinger for at modvirke faldet i tilskuer.
I efterfølgende interviewet var Jørn Langsted overrasket over at publikumstallet var faldet så dramatisk. Han mener, at ledelsen på Det Kongelige Teater må gøre noget for at få flere ind i det nye operahus - for ellers er det svært at argumentere for hvorfor det skulle bygges.
Uden at skele til Finanskrisen mener Jørn Langsted at tallene ikke burde falde så drastisk fordi da man byggede Operahuset var det fordi der var en stor Operainteresse. Jørn Langsted påpeger at faldet kan skyldes at publikum måske har fået styret deres nysgerrighed har set hvordan Operahuset fungere, og derfor ikke har en real interesse for at se opera mere!
Jørn Langsted fortsætter: ”De bedre publikums forhold, som Operaen tilbyder, burde ikke betyde et så dramatisk fald i publikumstallet. Hvis jeg var teaterchef ville jeg sige at vi bliver da nød til at få bragt det op tallet op igen for eller vil det komme til at se ud som om at vi har fået fremragende sceniske forhold og spilleforhold men at det ikke har betydet en skiid for publikumstallet!”
Du kan høre hele indslaget om Operaen HER (2:19)
Det som jeg reagerer på i denne udsendelse er interviewet med teaterprofessor Jørn Langsted fra Aarhus Universitet som fuldstændig ignorerer finanskrise og mener at Det Kongelige Teaters ledelse burde få tilskuertallet op igen.
Pengene ligger dybt i lommerne hos den private forbruger og den private forbruger spare naturligvis på opera ligesom der bliver sparet på så mange andre private ting som f.eks. taxaer, pizzaer og biografbesøg. Er finanskrisen gået helt forbi Jørn Langested? Er det ikke en rationel og ansvarligt skridt som Ledelsen i Det Kongelige Teater udviser når markedet for opera forsvinder? Kritik kan være god hvis det er konstruktivt. Er kritikken konstruktiv? Gælder de normale økonomiske markedskræfter ikke når man er teaterprofessor?
Hvad mener du?
Taxa-branchen er et godt billede af krisens omfang!
Taxa-branchen er et godt billede af krisens omfang, og en god indikator på både virksomhedernes og de privates handlemønster. Der kan siges meget om, at det er en kunstigt skabt krise, og den enkelte ikke reelt ikke har færre penge end før. Men fakta er at den enkelte passer på og ikke bruger unødig penge, men kun bruger de penge som er nødvendig for at kunne fastholde hvad den enkelte synes er nødvendig.
Taxa-branchen er ramt hårdt men også andre brancher vil i de nærmeste måneder mærke forbrugsmønsteret. Vi kan i de nærmeste måneder forvente at der komme en lang række konkurser indenfor lignende “overflødige” brancher som restaurant-, møbel-, elektronik- og tøj-branchen. Men virksomhedernes investeringaktiviteter vil også gå ned.
Det er en meget negativ økonomisk spiral vi er inde i og som det vil tage tid at komme ud af. Vi kommer kun ud krisen hvis vi hver især øger vores lyst til at bruge penge og foretage investeringer.
Men desværre kan vi ikke løse forbrugsmønsteret alene i Danmark. Krisen er global, og vi hænger sammen med hele verdenens forbrugsmønster. Man der er nogen som skal gå forrest og vise vejen. Kom nu Danmark vi kan godt vise vejen…
