Topmenu

De fire forbehold bliver selvfølgeligt et ja, eller…

Efter 2009 skal vi i Danmark tage stilling til de fire EU-forbehold

  • EU-forbehold,Men hvordan med beslutningsprocessen?
  • Vil forbeholdene gå nemt igennem.
  • Vil der opstå modstand?
  • Hvordan vil modstanden opstår?
  • Og hvor stor er sikkerheden for at “projektet” gennemføres og får succes?

Vi skal i valglokalerne igen for at stemme om de fire danske EU-forbehold. Danmark bør på sigt slippe af med de fire EU-forbehold, fastslår statsminister Anders Fogh Rasmussen, men processen kan dog tidligst starte, når en ny traktat er kommet på plads i 2009. Vi skal gøre det i den rigtige rækkefølge, siger Fogh.

De Radikales politiske leder Magrethe Vestager siger: “Diskussionen handler først og fremmest om to af de fire forbehold. Dansk deltagelse i EU’s økonomiske og monetære union, ØMU’en, med den fælles mønt, står langt nede på ønskesedlen”.

Præcist som når en virksomhed planlægger en forandring – planlægger folketinget afstemningen om forbeholdene.

Styrkelse af oplevelsen af nødvendighed

Gennemførslen af en afstemning om EU-forbeholdene, kræver anderledes ledelsesevner og et markant større kommitment, end ved normale folketingsbeslutninger.

Det går jo godt i Danmark, så hvorfor ændre noget. Ja, selvtilfredsheden er stor!

Men desværre   ændre vi først motivation, når vi føler at det er kritisk – for Danmark, vores arbejdspladserne og vores personlige økonomi – hvis ændringen af de fire EU-forbehold ikke gennemføres.

Det er afgårende, for en accept af de fire EU-forbehold og fremdrift i beslutningsprocessen, at der skabes en kritisk situation – den såkaldte brændende platform.

Men skabelsen af den brændende platform springes ofte over, fordi det tager tid og mange ressourcer. I stedet bruges der ressourcer på det daglige folketingsarbejde – så hvorfor bekymre sig om den brændende platform?

Er et gennemarbejdet beslutningsgrundlag ikke nok?

EU-forbehold,Erfaringer viser, at det ikke er nok med et gennemarbejdet beslutningsgrundlag. Vi har i Danmark behov for, at føle og mærke at behovet for at ændre EU-forbeholdene er nødvendige.

Hvis vores grundholdning skal ændres, er Folketinget nød til at forstå årsagen til befolkningens frygt, vrede og frustrationer, ved ophævelsen af forbeholdene, og forstå selvtilfredshed med den nuværende situation.

Når Folketinget forstår årsagen til den enkelte borgers modstand mod forbeholdene, er det også nemmere at planlægge en forandringsstrategien i forbindelse med gennemførslen af en folkeafstemning.

Hvis årsagen til danskernes frygt, vrede og frustrationer, og selvtilfredshed med de nuværende forbehold ikke indarbejdes i Folketingets forandringsstrategi, vil “projektet” bære præg af tilfældigheder.

Der vil være en stor risiko for at afstemningen kuldsejler, og det vil efterfølgende være svært at genskabe den brændende platform.

At starte en folkeafstemning, om de fire EU-forbehold, uden den brændende platform vil være som at flyve uden brændstof. Så undgå at lave denne fejl!

Generering af den brændende platform sikre tre vigtige områder:

1. Opbygning af en strategi som identificerer videngabet mellem forbeholdenen (den nuværende kendte situation) og ophævelsen af forbeholdene (situationen efter afstemningen – det ukendte).
2. Identificering af vores selvtilfredshed.
3. Afklaring af roller og ansvar ifm. gennemførslen af afstemningen.

Læs også artiklen Hvorfor bruge tid på etablering af den brændende platform?

De fire forbehold

I 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Derfor fik Danmark forhandlet en aftale på plads med de øvrige EU-lande, som betød at Danmark ville ratificere Maastricht med forbehold indenfor fire områder:

  • Unionsborgerskab: Unionsborgerskabet erstatter ikke det danske statsborgerskab, men supplerer det.
  • ØMU’en: Danmark deltager ikke i Den økonomiske Monetære Union med den fælles mønt, euroen.
  • Forsvar: Danmark deltager ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner på forsvarsområdet.
  • Retsog politisamarbejde: Danmark deltager ikke i et overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender.

Del artikel

No comments yet.

Skriv et svar

Site Metrics and Web Analytics by WebSTAT